Brand hos OK Snacks
Ved 1.30-tiden natten til torsdag udbrød der en mindre brand hos chipsproducenten i Ejstrupholm.
- Vi ved ikke, hvorfor branden startede, men heldigvis var der fire-fem stykker på arbejde, som kunne tilkalde hjælp og tage imod os, fortæller indsatsleder Per Andreasen fra beredskabet i Ikast-Brande til aoh.dk
Friturebranden nåede ikke at sprede sig, for beredskabet fik hurtigt kontrol over situationen og kvalte branden med skum. Der skete således ingen personskade og branden forårsagede også kun mindre skader i produktionslokalet.